Asbest kan give asbestose og kræft i lunger og lungehinder. Personer, der ryger og samtidig er udsat for asbest, har en stærkt forøget risiko for at få lungekræft.
Det er forbudt at bruge asbest eller asbestholdigt materiale, men det er tilladt at nedrive, reparere og vedligeholde bygninger m.v., hvor der er brugt asbestholdigt materiale. Dog er højtryksspuling af asbestholdige materialer (bl.a. eternittage) forbudt. Man kan på visse betingelser få dispensation til brug af lukkede rensemaskiner med opsamling af vand. Asbestholdige materialer, der er taget ned, afmonteret eller på anden måde rykket eller fjernet fra deres oprindelige placering, må ikke sættes op igen eller på anden måde genanvendes. Det gælder også, selvom materialerne er ubeskadigede. Arbejde med asbestholdige materialer er særligt farligt arbejde. Det skal derfor fremgå af byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvor der er asbest, og hvornår arbejdet med indgreb i de asbestholdige materialer foretages. Unge under 18 år må ikke arbejde med asbestholdige materialer med mindre, det indgår som en del af en kompetencegivende uddannelse.
Asbeststøv og støvende asbestholdigt affald, fx støv, smuld og filtre skal fugtes, og man skal derefter opbevare og fjerne det i lukket, tæt emballage. Emballagen skal være mærket med oplysning om indhold af asbest. Asbestholdigt affald, der kan støve, fx bløde lofts- og vægplader, skal under opbevaring og transport være befugtet og overdækket. Bortskaffelse skal ske efter anvisning fra kommunen.
Findes i de udleverede sikkerhedstasker.
Andre værnemidler kan findes i de udleverede sikkerhedstasker.
Findes i de udleverede sikkerhedstasker.
Andre værnemidler kan findes i de udleverede sikkerhedstasker.
Kørende personale skal orientere sig om nødprocedurer inden arbejdet påbegyndes.
1/12-2025 - Farlige Stoffer - App af Beredskabsstyrelsen
App'en er udviklet af Beredskabsstyrelsen og beskriver detaljeret uheldshåndtering inklusive sikkerhedsafstande o.lign. på de enkelte kemiske materialer. Hent app'en til både Android og iOS og styrk dit sikkerhedsnet yderligere.
29/4-2024 - Reproduktionsskadelige stoffer er nu omfattet af det samme regelsæt som kræftfremkaldende stoffer og mutagener.
Ændringen i den opdaterede Bekendtgørelse om Kemiske Agenser betyder, at der er mere specifikke krav for arbejdsprocesser, der medfører risiko for udsættelse for reproduktionsskadelige stoffer, og at der skelnes mellem forskellige typer af reproduktionsskadelige stoffer. Bekendtgørelsen skifter derfor også navn til bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af risikoen ved arbejde med kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer og materialer.
29/1-2024 - KemiBalance har fået en ny funktion
Klik på "Tilføj proces" og følg forløbet i skabelonen. Forskellen er, at du kan oprette en proces uden brug af tilføjet kemi. Det er særligt vigtigt hvis I for eksempel har mange arbejdsopgaver hvor der ex. udvikles forskellige dampe eller røg. En brugervejledning til anvendelse af proces er på vej, men vi forventer, at opdateringen af KemiBalance umiddelbart er til at gå til. Har du spørgsmål til den nye funktion, står vi som altid til rådighed.
2/10-2023 - Ændrede regler for giftige stoffer og blandinger.
Virksomheder der opbevarer giftige stoffer og blandinger i en samlet mængde større end 125 ml., og hvor mere end 5 personer har adgang, skal udpege en eller kemiansvarlige vedr. giftige stoffer og blandinger. Den eller de personer der er ansvarlige for området skal sikre at stofferne opbevares efter reglerne, og at uvedkomne ikke har adgang. Det skal også anmeldes til politiet, hvis der er grund til mistanke om indbrud hvor de giftige stoffer opbevares. Det skal også indberettes hvis der er tab/forsvinden, som ikke kan forklares ved almindelig brug eller bortskaffelse. Der er ingen nedre grænse for, hvornår man skal anmelde formodet tyveri af giftige stoffer.
3/7-2023 - Har I styr på gifttilladelsen?
Hvis I fremstiller, bruger, importerer eller sælger giftige stoffer og blandinger til erhvervsmæssig brug, skal I indberette det til de ansvarlige myndigheder. Det er Arbejdstilsynet, der er ansvarlig for fremstilling og brug, mens Miljøstyrelsen er ansvarlig for import og salg. Alle stoffer der er klassificerede som følgende: Akut toksiske i kategori 1, 2 og 3 Specifik målorgantoksiske i kategori 1 efter en enkelt eksponering (STOT SE 1) Kræftfremkaldende, mutagent eller reproduktionstoksisk i kategori 1A og 1B, skal indberettes. Find mere information via link listen i værktøjskassen.
29/6-2023 - Arbejder I med epoxy og isocyanater?
Pr. August 2023 opdateres kvalifikationskravene til personer der arbejder med epoxy og isocyanater. For at bringe kvalifikationskravene i den eksisterende danske arbejdsmiljøfaglige uddannelse i arbejde med epoxy og isocyanater på niveau med forordningens minimumskrav, bliver kvalifikationskravene justeret og udvidet. Den væsentligste ændring er, at der indføres et krav om, at man skal kunne risikovurdere sit arbejde. Find mere om emnet i link listen i værktøjskassen.
22/6-2023 - Kender du KemiLuppen?
App'en er udviklet af Forbrugerrådet Tænk og er en udemærket støtte for virksomheder, der primært handler deres kemiske produkter i detailhandlen. Find ud af om det er noget for jer ved at hente den i din app-butik.